FLYRETTIGHEDER

Hvis dit fly er forsinket eller aflyst, så kan du regne med, at vi lander din kompensation hjem.
Vi sørger for, at du får op til 4.500 kr. i kompensation.

Opret din sag allerede i dag
Derfor skal du vælge os

Er dit fly forsinket eller aflyst?

Hvis dit fly er forsinket eller aflyst, så kan du regne med, at vi lander din kompensation hjem. Vi sørger for, at du får op til 4.500 kr. i kompensation.

Opret din sag allerede i dag

Der kan hurtigt komme forhindringer

Aflysninger, forsinkelser eller bare generelt uventede udgifter kan opstå på en flyrejse. Der kan hurtigt komme forhindringer, og det er derfor vigtigt at du kender dine rettigheder, hvis uheldet skulle være ude.

Vi giver et overblik over, hvad du har ret til, hvis dit fly skulle være forsinket, aflyst eller overbooket.

Vidste du…

At når du er mere end tre timer forsinket på din rejse, så vil du automatisk kunne få en kompensation. Du kan læse mere om dine rettigheder her eller starte en sag ved at benytte vores kompensationsberegner.

Mistet bagage erstatning

Mistet bagage erstatning

Når du har mistet din bagage, vil det typisk være din rejseforsikring, der dækker den forsinkede, bortkommet eller beskadiget bagage. Så hør din rejseforsikring om, at få udbetalt en erstatning.

Har du derimod ikke tegnet en rejseforsikring eller hvis du ikke er dækket gennem din rejseforsikring, så har du også mulighed for at få hjælp fra Forbruger Europa. De kan rådgive dig i din konkrete sag og hjælpe dig med at opnå erstatning hos flyselskabet.

Dine rettigheder

Hvis du skal være berettiget til kompensation, så skal du senest 21 dage efter at du har modtaget din bagage, sende en skriftlig klage til flyselskabet. I den skriftlige klage kan du gøre krav på kompensation for de udgifter, du har haft i forbindelse med forsinkelsen og/eller beskadigelsen af din bagage.

Du skal blot huske at vedhæfte din dokumentation på rimelige erstatningskøb, når du sender din skriftlige klage. Hvis det er muligt, så skal du også vedhæftet PIR-rapport (Property Irregularity Report) fra lufthavnen, som du typisk vil kunne hente ved flyselskabets skranke i ankomstterminalen.

Hvor meget kan jeg købe for?

Når du har mistet din bagage, så er du som flypassager berettiget til at købe rimelige fornødenheder. Det kan fx være undertøj, t-shirts, medicin, mobil- eller computeroplader m.m.
Når vi definerer rimelige fornødenheder, så bør man tage omstændighederne i betragtning. Hvis du skal til fx forretningsmøde, bryllup eller begravelse, så vil det også blive accepteret hvis du lejer et jakkesæt.

Rimelige grænse

Det er utrolig vigtigt, at du ikke foretager urimelige store dækningskøb, når du har mistet din bagage. Det skal holdes på et rimeligt niveau, der dækker dine basale behov. De rimelige udgifter til dækningskøb kan altid kræves hos rejseforsikringen eller flyselskabet. Når vi snakker om, hvor meget du er berettiget til at købe for afhænger af, hvor længe din bagage er væk og hvor du er rejst til. Udover dækningskøbet, så kan du som passager anmode om erstatning på op til 10.000 kr. for bagage, som ikke er kommet frem.
Gode råd til dig som har mistet bagage
  • Få altid en PIR-rapport i lufthavnen, som er dokumentation for din forsvundne/forsinket bagage
  • Undgå at foretage dyre erstatningskøb (Køb rimeligt og nødvendigt)
  • Gem dine kvitteringer, når du har købt til dit dækningsbehov, så du senere kan det få refunderet
  • Undersøg altid, hvorvidt din rejseforsikring dækker dit tab, inden du retter kravet direkte mod flyselskabet.

Nægtet boarding

Overbooket fly

Har du været ude for, at du er blevet nægtet boarding, fordi flyet var overbooket? Så kan du have ret til op mod 4.500 kr. i kompensation.

Vi anbefaler, at du søger professionel assistance til at hente din økonomiske kompensation. Dog ikke, hvis du selv vil tage den juridiske kamp mod flyselskabet, som oftest afviser krav fra privatpersoner.

Husk altid dokumentation!

Få altid dokumentation, hvis du er blevet nægtet boarding på flyet!

Når flyselskabet fx aflyser din afgang, så vil du typisk modtage en mail eller SMS, hvori der vil være en besked om aflysningen. Det sker ikke, når du er nægtet boarding. Det er derfor altafgørende, at du aktivt kræver dokumentation fra flyselskabet, der påviser at du er blevet nægtet boarding.

Hos Flydækning anbefaler vi, at du henvender dig til flyselskabet ved skranken og beder om en skriftlig dokumentation på boardingafvisningen. Få dokumentationen dateret, stemplet og underskrevet.

Hvis du ikke modtager nogen former for dokumentation, så har du mistet alle dine rettigheder, heriblandt at kræve kompensation fra flyselskabet. Vi hos Flydækning ville aldrig kunne bevise i retten, at du som flypassager blev nægtet boarding – hvis ikke flyselskabet selv har erkendt, at de har afvist dig ved gaten.

Hvorfor bliver man nægtet?

Flyselskaber vil oftest maksimere deres indtjening, så de sælger flere billetter end der egentlig er plads til på flyet. De kalkulerer med, at der ved en almindelig flyafgang er enkelte passagerer, der ikke dukker op på grund af fx sygdom, trafikproblemer m.v.
Men det sker selvfølgelig også, at alle passagerene dukker op, og så er flyselskabet nødt til at nægte adgang til nogle passagerer at komme med på flyet.

Det kan være utrolig frustrerende at blive nægtet adgang til et fly, når du står med en eller flere gyldige billetter i hånden. Heldigvis er overbookinger faldet betydeligt i takt med, at EU-forordningen har skærpet reglerne overfor flyselskaberne. Men det sker desværre stadig, at passagerer bliver afvist mod deres vilje, og i de tilfælde kan du være berettiget til kompensation.

Dine rettigheder

Du har nogle rettigheder, når du bliver nægtet boarding som følge af en overbooking. EU’s flypassagerrettigheder gælder hvis:

  • Du kan dokumentere at du er blevet nægtet boarding
  • Du flyver fra et EU-land til et andet EU-land eller flyver fra EU-land til et land uden for EU.
  • Du flyver til og fra lufthavne uden for EU med et EU-flyselskab
    Det sker på en mellemlanding uden for EU, men som er en del af din rejse der begynder i et EU-land (Det skal være det samme bookingnummer på hele rejsen)
  • Du er checket ind i lufthavnen senest 45 min. inden planlagt afgang (Medmindre flyselskabet har meddelt dig noget andet på skrift)

Har du som passager udgjort en betydelig sikkerhedsrisiko for flyvningens gennemførelse, så har flyselskabet ret til at nægte dig at komme med på flyet. I disse situationer, så er flyselskabet fritaget for at udbetale kompensation.

Du vil heller ikke kunne få kompensation, hvis du ved boardingafvisningen, har indgået en aftale med flyselskabet.

Hvad har du ret til?

Der opstår tre rettigheder for dig, som flypassager, hvis flyselskabet har afvist eller nægtet dig boarding. Du kan vælge mellem:

  • At flyselskabet refunderer hele billetprisen – og du har yderligere ret til at afbryde din rejse og dermed blive fløjet til første afgangssted, så snart det er muligt
  • At flyselskabet ombooker din rejse til den endelige destination, så snart det er muligt. Her er det flyselskabets pligt, at betale for en rejse med et andet flyselskab, hvis dette skulle være aktuelt.
  • At få ombooket rejsen til et andet tidspunkt efter eget valg, hvis der er flere ledige pladser på afgangen

 

Du skal dog være opmærksom på, at når først du har valgt en af ovenstående muligheder, så kan du ikke ændre dit valg.

Misset mellemlanding

Misset mellemlanding

Ifølge EU’s lovgivning er du berettiget til kompensation, hvis du på grund af forsinkelse fra afgangslufthavnen ikke når dit fly ved mellemlandingen, og hvis det fører til, at du ankommer mere end tre timer senere din slutdestination.

Der er dog et enkelt krav. Det skal være én samlet booking/rejse og ikke flere forskellige flyrejser. Hvis din booking bliver vurderet som én samlet rejse, så er du som flypassager berettiget til en kompensation på hhv. 250 EUR, 400 EUR eller 600 EUR afhængigt af, hvad flydistancen er.

Er min rejse én samlet rejse?

Hvis din rejse er en samlet, så har du en PNR-kode for hele din rejse. Kært barn har mange navne, og PNR-koden har mange forskellige navne på tværs af de forskellige flyselskaber. Det kan fx være booking reference, bookingnummer og reservationsnummer, hvilket bare er nogle af de navne.

Hvis du køber din rejse direkte hos flyselskabet, så vil du i mange tilfælde få én PNR-kode og dermed have én samlet rejse. Der er dog nogle undtagelser, da nogle lavprisflyselskaber kan opdele rejsen med flere PNR-koder.

Hvis din rejse er købt hos et rejsebureau, så skal du være på vagt, da det nemlig ikke altid er én samlet rejse. Du skal derfor være opmærksom på, at bookingnummeret du har fra rejsebureauet ikke hænger sammen med PNR-koden fra flyselskabet. Det er altså ikke nødvendigvis én samlet rejse, hvis rejsebureauet bookingnummer er det samme for hele din rejse.

Forplejning

Du har faktisk ret som flypassager til forplejning, hvis du fly er mere end to timer forsinket. Så hvis du har udgifter til mad, drikke, transport mellem lufthavn og hotel samt telefonopkald på grund af misset mellemlanding, så er du berettiget til at få beløbet dækket af flyselskabet. Dette kræver blot, hvis du har gemt dine kvitteringer på dine udgifter.

Overnatning

Hvis uheldet skulle være ude, at du har misset et fly ved en mellemlanding sent om aftenen eller om natten, og i det tilfælde, at det næste fly først afgår væsentligt senere, så har du ret til at blive indlogeret på et hotel på flyselskabets regning.

Har du derimod misset dit fly ved en mellemlanding og bliver tilbudt en ny afrejse inden for 3 timer, så kan du ikke kræve at blive indkvarteret. Kun hvis din rejse videre fra mellemlandingsdestinationen først er dagen efter, og du i denne situation har brug for en overnatning.

Gem dine kvitteringer

Du skal altid huske at gemme dine kvitteringer på alt, hvad du køber!

Vi kan derfor hjælpe dig med at få flyselskabet til at refunderer dine udgifter, du har måtte have ved forsinkelsens varighed.

Du skal dog huske, at dit forbrug skal være på et rimeligt niveau. Du kan derfor ikke indkvarterer dig selv på et 5-stjernet hotel. hvis der i nærheden er et 3-stjernet.

Kompensation af ekstra udgifter

Ekstraudgifter

Er uheldet ude, hvor dit fly er enten forsinket eller aflyst, så har du udover din kompensation muligvis krav på at få dækket andre udgifter. Dette kan være til fx mad, drikke, transport og hotelophold. Det kan være en uoverskuelig opgave at vide, hvad og hvornår du har ret til at få dine udgifter dækket.

Vi har samlet nogle af de vigtigste ting, du skal vide omkring dine rettigheder.

Hvad har jeg ret til?

Når dit fly er forsinket, så har du som udgangspunkt ret til kompensation, hvis din afgang er forsinket mere end 3 timer. Men der er faktisk nogle rettigheder, du bør kende til, lige så snart dit fly er mere end 2 timer forsinket. Når dit fly er forsinket mere end 2 timer, så har du nemlig ret til at:

  • Sende mails
  • Foretage to opkald fra en linje, som flyselskabet stiller til rådighed
  • Krav til forplejning, hvis du skal på en kortere distance (under 1.500 km)

Forplejning

Er dit fly forsinket, så skal flyselskabet tilbyde dig gratis mad og drikke, når:

  • Du er to timer forsinket, og din flyvning er under 1.500 km
  • Du er tre timer forsinket, og din flyvning er inden for EU og er på mere end 1.500 km
  • Du er mere end fire timer forsinket, og din flyvning er uden for EU og på mere end 3.500 km

 

Det hele bliver inden for et rimeligt prisleje. Fx i en dansk lufthavn, vil det som regel være omkring 75-125 DKK pr. person, hvilket er til såsom mad, drikkevarer m.m.
Du kan ikke få dækket alkohol, cigaretter og dyre madvarer.

Overnatning

Strækker forsinkelsen sig over længere tid eller opstår sent om aftenen, så har du behov for en overnatning. Dette kan du kræve fra flyselskabet og at de skal betale for hotelovernatning og evt. transporten til og fra hotellet. Som de andre udgifter, så er det vigtigt at det er på et rimeligt niveau og til en fornuftig prisklasse. Flyselskabet kan nægte at refundere dine udgifter, hvis det er til urimelige priser.

Afbrydelse af rejsen

Er forsinkelsen eller aflysningen mere end 5 timer forsinket, så har du ret til at afbryde rejsen og dermed få refunderet billetprisen. I så fald har du ikke længere krav på, at rejsen bliver omlagt.

Hvis du vælger at afbryde rejsen og få refunderet dine udgifter til billetten, så mister du ikke din kompensationsret af den grund. Er du berettiget til kompensation ved din forsinkelse eller aflysning, så har du stadig mulighed for at gøre krav gældende hos flyselskabet.

Vælg Flydækning til at køre din sag